Dorthe slap af med sukkerafhængigheden – og 6 kilo
Helt tilbage fra barndommen – lige så længe jeg kan huske, har jeg været afhængig af sukker. I min familie havde vi masser af historier om, at kvinderne ikke kunne styre sukkertrangen. Jeg dulmede mine følelser med sukker, når jeg havde det skidt, og når jeg var usikker. Jeg husker en dag, hvor jeg spiste 6 is som det eneste. Jeg gav bare op. Jeg var træt af min krop, og talte til den i meget negative vendinger. Jeg havde ofte hovedpine og dårlig mave, fordi jeg spiste sukker i stedet for mad.
En dag var jeg så træt af det – og så bekymret for mit helbred, at jeg var nødt til at gøre noget seriøst ved det. Jeg kendte flere, der havde haft gavn af et forløb hos Lone. Men jeg var nok lidt bekymret over, om jeg kunne lære at håndtere sukkeret, for det havde jeg jo aldrig haft styr på. Allerede ved første samtale var der noget, der lettede. Lone sagde, at jeg bare skulle spise sukker, hvis jeg ville, men jeg skulle være 100% bevidst om det. Og det kunne jeg jo godt finde ud af.
Det lange forløb på et år har været afgørende. Jeg blev ved med at få besked med samme essens, men med forskellige nuancer – og tilpasset min aktuelle situation. Når jeg tager mig selv alvorligt og rækker ud, kan jeg tage imod, så den støtte jeg fik, betød at jeg kunne skabe min forandring. Selvfølgelig havde jeg modstand på noget af det, Lone foreslog, men så talte vi om det. Vi havde en meget nærværende relation, hvor Lone også delte personlige ting fra sin proces. Jeg er taknemmelig for, at jeg kunne læne mig ind det – og spejle mig i hendes ro, alder og visdom.
Jeg er overrasket over, hvor behageligt det var at blive holdt i hånden. Og hvor nemt, det egentlig gik. Især når jeg var bevidst om at blive i den gode energi, og huske de 4 trin i spisestrategien. Selvfølgelig kunne det være svært indimellem, men så var det godt at vide, at vi snart skulle tale igen, og jeg ville få et dejligt skub ind på stien igen. Nogle gange er der bump på vejen, og det ikke er en fiasko, men en del af processen.
Det bedste jeg har lært, er at tage 100% ansvar for min mad og for min krop. Jeg er gået fra at føle mig som et offer for sukker til at tage ansvar for min mad. Sukkerafhængigheden er helt væk. Jeg spiser bevidst – og jeg har mere struktur på, hvad jeg spiser og hvornår. I særlige situationer som fx. jul, fødselsdage og sommerferie, spiser jeg ekstra lækker mad og nyder også gerne søde sager. Jeg behøver ikke at spise en masse, bare fordi jeg kan – og jeg er helt tryg ved, at jeg kan styre det fremover. Jeg hører Lones stemme indeni mig sige, at selvfølgelig kan jeg det. Jeg ved, det er sandt, for det føles helt naturligt.
Jeg tabte mig de planlagte 6 kilo – og er nu landet på den vægt, der passer til mig. Det har været en stor befrielse at slippe for sukkerafhængigheden, og være i stand til at spise bevidst. Nu taler jeg om problemet i datid. Helt på linie med mit rygestop for 15 år siden. Og sjovt nok har min forandring haft en positiv indflydelse på min søsters og min mors forhold til sukker.
