15 års kamp med maden og vægten er slut

Da Marie fik børn og bil begyndte vægten at stige, og for 16 år siden, da den nåede op på 77 kg, sagde Marie stop. Henover det næste års tid kæmpede hun sig ned til sine 62 kilo igen. Og de næste15 år kæmpede hun for at blive der. Det var en evig og besværlig kamp. Men den er slut nu.

Marie fortæller: “For et år siden begyndte vægten igen at stige, og da den nåede 66 kilo, og jeg ikke havde ikke flere ideer til hvad, hvad jeg kunne gøre, kontaktede jeg Lone. Inden da havde jeg selvfølgelig nogle overvejelser. Hvad hvis det ikke lykkes nu, hvad i alverden skulle jeg så gøre? Og hvad nu hvis vi ikke kunne have tillid til hinanden igennem forløbet”?

“Ingen af mine bekymringer blev til noget. Lone er umådelig lydhør, god til at skære ind til benet og meget empatisk. Jeg fandt min løsning med maden og vægten. Det var været et supergodt forløb og en af de bedste investeringer, jeg har gjort for mig selv. En dejlig bonus er, at det jeg har lært, strækker sig længere end til maden og vægten. Jeg har generelt meget mere overskud til at tackle hverdagene – og jeg har fundet mere ro i mine relationer.”

“Lone har givet mig mange gode redskaber. Fra dem har jeg skabt min huskeliste over de vigtigste. Fx.: Hop ud af tanken, hvis jeg ikke kan li’ den, hold energien hjemme hos mig selv, brug åndedrættet til at give slip på bekymringer og finde ro. Mærk efter i maven, før jeg spiser. Husk, at der skal være plads til både væren og gøren.”

“Det bedste ved forløbet er selvfølgelig at jeg er landet på de 62 kilo igen – og at jeg er tryg ved, at jeg bliver her. Det ved jeg. Min nyfundne ro er faktisk guld værd. Jeg mærker langt mere ro nu, hvor jeg har lært at tænke og spise som de naturligt slanke mennesker. Jeg har lært at mærke sult, og jeg dulmer ikke længere mine følelser i mad. Skulle køleskabet trække, spørger jeg mig selv, om jeg egentlig er sulten, eller hvad det mon handler om?”

“Før kunne jeg “slå mig selv i hovedet”, når jeg ikke kunne overholde de spiseregulativer, jeg satte op for mig selv. Nu føler jeg mig fri til at vælge min mad, og jeg ved, hvad jeg skal gøre for at holde vægten stabil fremover. Jeg er overrasket over, at det rent faktisk lod sig gøre at ændre mit tankesæt – at jeg kan finde ro, bare ved at tænke lidt anderledes – og at det virker, når jeg gør det.”

/ Marie