Sådan overvinder du modstanden og mærker friheden i kroppen
De fleste overvægtige mennesker, opnår aldrig at mærke friheden i deres krop. De bliver ved med at kæmpe med maden og vægten, forsøger måske at finde en løsning, men giver ikke slip på deres undskyldninger.
Det er smertefuldt. Og smerte hører med til livet. På hvert vores område. Ingen går fri. Vi er alle sårbare mennesker, der forsøger at gøre det rigtige. Spørgsmålet er, om vi vælger at insistere på at finde vores vej, eller om vi fortæller os selv, at det ikke kan lade sig gøre – og at det heller ikke er vigtigt.
Egoet råber nej. Sjælen hvisker ja.
Egoet vil passe godt på os, og ønsker at befri os for det vanskelige. Men det er en misforståelse. For det er sværere at vedligeholde et problem, end at komme ud af det.
I sjælen ved vi, hvad der er vigtigt.
Det kræver mod at tage fat på det sværeste, fordi vi skal gøre noget helt andet, end vi plejer. Ud i noget helt ukendt. Det gør os bange. Det er vi fælles om. Det er ikke nemt. Derfor er der så mange, der lader være. Men det bliver vi ikke glade og stærke mennesker af. For det tager vores power. Det skruer ned for livskraften. Og selvrespekten smuldrer. Det kender vi alle. Og det er ikke spor rart.
Der er altid en løsning
Det er helt bestemt muligt. Når vi tager vores lektioner i livets skole, vokser vi som mennesker. Vi beholder vores power, og vi udfolder os, som det er meningen. Jeg passer min personlige udvikling og mine daglige rutiner, så godt som jeg kan. Jeg tager mine lektioner i livets skole hen ad vejen. Det har jeg gjort de sidste 33 år. Det har betydet, at jeg har skabt mig det liv, jeg elsker. Der er stadig smerte, jeg skal igennem, og jeg er stadig på vej. For der er altid et niveau videre. Men her hvor jeg er, har jeg høstet så mange værdifulde indsigter, der har sendt mig videre af de veje, jeg skulle gå. Det er jeg dybt taknemmelig for.
Jeg har aldrig været på kur. Jeg har heller aldrig været i et fitnesscenter, for jeg kan bedre li’ at lave mine øvelser herhjemme lige når jeg er stået op. Jeg elsker mad, og jeg elsker chokolade, kager og dessert. Jeg spiser, hvad jeg har lyst til. Jeg har aldrig været bange for at tage på. Vægten er selvfølgelig steget indimellem, men så er jeg hurtig til at regulere tilbage. Det har altid været nemt.
De to ting – at det er nemt med maden og vægten – og at jeg har været i udviklingsproces i mange år – betyder, at jeg er i stand til at hjælpe andre med at finde ro og få styr på maden og vægten på den naturlige måde – med personlig udvikling. Og jeg er god til det. Så lad os komme i gang.
Hvad er det, der holder dig tilbage fra at komme i gang med vægttabet?
Hvad kan du genkende? Jeg skriver “du”, og så må du sortere det væk, der ikke gælder dig.
- Du har ikke taget beslutningen. Du veksler mellem at ville og ikke ville. Det gør dig forvirret, og så kommer du ikke i gang.
- Du har ikke gjort dig klar, hvad du vil. Du siger: Jeg vil (måske) (gerne) tabe mig (lidt). Det er der ingen energi i, og så kommer du ingen steder.
- Du bliver hængende i dine gamle standarder. Dem, der har skabt og vedligeholdt problemet. Så længe du bliver der, sker der det, der plejer at ske.
- Du lader den indre tankekværn køre for fuld kraft. Og går ned på de følelser, der følger med. Du tror ikke, der er ro at finde.
- Du værdsætter ikke din krop. Og du giver den ikke det, den har brug for. Du tænker, at den må klare sig så godt den kan.
- Dine omgivelser støtter dig ikke. Rod tager din energi. Også det i garagen, i dine aftaler og i dit klædeskab. Gammelt tøj, du beholder, selvom du ikke er vild med det, tager din energi. Er der nogle af dine relationer, der ikke støtter dig? Hvis du ikke støtter dig selv, gør dine omgivelser det heller ikke.
- Du vedligeholder dine gamle overbevisninger om, at det er svært. At du har en rygrad som en regnorm. Så bliver det ved med at være svært.
- Dine intentioner er gode nok, men du fører dem ikke ud i livet. Du tænker, at det bliver på mandag eller når du får overskud. Dine undskyldninger sejrer.
Er der noget, der giver genklang? Hvis ja, så er du helt almindelig. For det er præcist den måde, vi alle reagerer, før vi kommer i gang. Det er det, der er smerten. Den letter, når du er i gang. Første skridt er at mærke den og trække vejret igennem den.
Sådan overvinder du modstanden
Der sker noget, når du tager små skridt i den rigtige retning. Men du skal vide, hvad du skal gøre, så du ikke kommer ud på unødvendige omveje. Her er de 8 trin, du kan bruge som retningslinie. For hver gang, du gennemgår dem, kommer du endnu dybere:
- Du tager beslutningen – og sætter intentionen stærkt.
- Du sætter dit mål
- Du skaber dit nye og helt fantastiske selvbillede
- Du træner vejen til din indre ro.
- Du ærer din krop og passer godt på den.
- Du skaber støttende stemning omkring dig
- Du slipper de ord og overbevisninger, der holder dig tilbage
- Du skaber gode daglige rutiner, så du husker det vigtige.
Hvert trin betyder noget – og alle trin tilsammen betyder, at du får det, du ønsker dig. Vær sød ved dig selv. Også selvom det ikke er perfekt, det du gør. Det bliver det aldrig. Også selvom du ikke klarer det på kort tid. På en måde vil vi altid være i gang, for der er altid et skridt videre at gå. Gør det, så godt du kan, og acceptér dig selv imens. Det vigtigste er at være i gang. At komme i mål er skønt, men du stopper smerten, når du går i gang – når du mærker, at du er på vej. Dit arbejde er sådan set “bare” at styrke dig selv. Så følger kroppen med.
Sådan kommer du – helt konkret – godt i gang
Køb mit E-kursus – “Dit succesmindset i 8 trin”, og gå i gang med det samme. Tag en omgang i de 8 trin. Lad hvert trin summe i dig et par dage eller en uge. Du bestemmer selv farten. Tag en omgang mere senere og få nye indsigter. For hver gang vil du opdage noget nyt – og hver gang kommer du et skridt videre. Det er den nemmeste måde at komme i gang på – og den mest behagelige og sikre måde at gennemføre.
Er du klar til de første trin?
Rigtig god vind. Jeg er klar til at støtte dig.
Kærlig hilsen Lone