Fedmeforskning og bevidsthed

Hver gang ny fedmeforskning påstår at det er svært at komme ned i vægt og holde vægten, er der mange, der tager på igen. Selvom det ellers gik så godt. Hvorfor?

Fordi folk begynder at tvivle på, om det de er i gang med – og som ellers har virket fint indtil nu, i virkeligheden er godt. Om det rent faktisk nytter at gøre noget selv, eller om der endnu engang er en slem skuffelse i udsigt. Og fordi de bliver handlingslammede, når de overvejer hvad forskerne så finder på i næste uge, og hvordan det vil påvirke dem.

Vi har fx hørt om at fedtceller aldrig nogensinde forsvinder, og de (cellerne) i øvrigt altid er sultne,  at de fleste, der taber sig, tager på igen, at vægttab skal gå hurtigt – og så er der den der konstante vekslen mellem at man må og ikke må spise kulhydrat, protein og fedt.

Tolkningen kan nemt forstyrre

Det er så nemt at tolke forskningsresultater så de forstyrrer mere end de støtter.  Men vi skal huske, at vi ikke kender alle aspekter af en specifik forskning, som altid vil bestå af udvalgte dele og aldrig hele billedet, som vi kender det fra livet i virkeligheden. Vi får en konklusion om det, der sker, når de og de faktorer er tilstede. Som regel er bevidsthed ikke en del af forsøget.

Jeg mener, at “tilbagefald” i den sammenhæng viser lige præcist hvor stor betydning tankens kraft har. For når man begynder at forestille sig hundesultne celler, der råber efter mad, og om det overhovedet er muligt at snige sig fordi alle de mange, der helt sikkert tager på igen, og blive usikker på, om det går hurtigt nok, og om man spiste nok protein eller for meget kulhydrat, så kan man meget nemt at komme til at tvivle på, om man overhovedet klarer den.

Den ny forskning

Det er værd at lægge mærke til andre rapporter end den gængse fedmeforskning. Der er fx. epigenetik, hvor flere forskere bl.a. Bruce Lipton, viser, at bevidstheden styrer DNA’et. Det er banebrydende nyt, der betyder at vi nu ved, at celler og arvemasse faktisk kan reagere på vores tanker.

Der er mange gode eksempler på, at tilværelsen kan være langt mere nuanceret end først antaget. Fx. har amerikaneren Jon Gabriel tabt sig 112 kg på 2 1/2 år. Metoden har han beskrevet i sin bog: “The Gabriel Method”. Hovedpointen er at kroppen har en grund til at holde fast i vægten. Og det er ikke ens egen fejl. Fedt er en pude, som vores sind tror, der hjælper med at beskytte os. Ændrer man den overbevisning, kan man spise det man har lyst til – og tabe sig. En ekstra lille finte hos Gabriel var at huden indrettede sig efter hans vægt – uden han gjorde noget for det.

Bevidstheden styrer

Det er bevidstheden, der gør forskellen. Altid. Tankerne bestemmer det hele. Også din tilstand og din vægt. Tankerne sætter dig enten bag tremmer eller giver dig luft under vingerne.

Du har selv styrepinden – det er dig, der bestemmer hvilke tanker, du vil holde fast i. Man siger, vi bliver præsenteret for mellem 60.000 og 100.000 tanker hver dag. Og det er rigtig mange. Så mange, at det er helt og aldeles umuligt at snuppe dem alle.

Det er heller ikke meningen. Ideen er, at vi har et kæmpe ta’ selv bord at vælge fra – en pallet, som giver os den største handlefrihed, man overhovedet kan forestille sig. Som så at sige gør os til skabere af vores eget liv.

Du bestemmer selv hvad du vil tænke

Vi har friheden til at vælge og vrage – og snuppe de tanker, der passer os bedst – og giver mest glæde og overskud. Men det er bare ikke altid vi gør det. Nej, vi hopper som regel lige præcist på de sædvanlige tanker – dem vi plejer at tænke. Fordi vi er vant til det. Og fordi vi ikke har lært andet. Men prøv at forestille dig at tankerne kommer til dig som running sushi. Du snupper dem du bedst kan li’ og lader resten køre videre. Du ved, du ikke kan spise dem alle, og du er fuldt bevidst om at vælge dem, du helst vil ha’. Sådan kan det også være med tankerne.

Vi har alle visse givne livsvilkår med muligheder og begrænsninger, som vi er nødt til at acceptere. Sådan er det. Der er noget, vi ikke kan ændre på. Noget vi ikke har indflydelse på, og som vi er nødt til at acceptere. Det er ikke det, jeg taler om. Jeg taler om den måde, vi tænker på vores livsvilkår på.

Det ene øjeblik kan noget være svært og totalt uoverskueligt – og det næste øjeblik kan man føle sig lettet og løftet. Tilsyneladende uden grund. Men med en tanke til forskel.