Marie Steenberger – én af de naturligt slanke kvinder – om sit forhold til mad

Marie Steenberger er én af de 10 naturligt slanke kvinder, jeg har interviewet om deres forhold til mad. De andre 9 damer finder du inde i Klub Naturligvægt. Har du brug for inspiration – og fornyelse af dine mad- og spisestrategier, er du hjertelig velkommen til at kigge indenfor.

Hvordan vil du beskrive dit forhold til mad? Det er ret afslappet. Jeg spiser al slags mad. Der er vist ikke noget, jeg ikke spiser. Jeg har ganske tidligt taget stilling til, at jeg ikke vil spise restriktivt. Jeg giver ikke bare los, men er meget bevidst om at spise efter min fornuft – efter alt det, jeg ved – og om at mærke efter i min krop om jeg er sulten, eller om jeg har lyst til at spise af en anden grund.

Hvilken slags mad er du især glad for? Har du en livret?
Jeg er utrolig glad for mad – jeg elsker jo mad. Al slags. Helt særligt elsker jeg skaldyr – muslinger, østers, krabbe og hummer. Jeg får det ikke særlig tit, men når jeg får det, holder mine endorfiner fest. Jeg elsker også spagetti med kødsovs, og det får vi tit, fordi vi er en børnefamilie. Jeg er meget, meget glad for sushi. Og for helt almindeligt ristet rugbrød med smeltet smør og ost.

Hvordan ved du, hvad du helst skal spise i løbet af en dag? Har du regler?
Jeg har én regel. Jeg gider ikke spise, til jeg er overmæt. Jeg har for længe siden prøvet at spise meget restriktivt – og det får nemt pendulet til at svinge over i den anden grøft, hvor man spiser alt for meget. Hvis jeg skal kunne spise den gode mad, jeg godt kan li’, er jeg nødt til at tænke i mængder – ikke i kalorier. Jeg mærker ret meget efter, og jeg stopper, når jeg er tilpas mæt – til jeg har en følelse af, ikke at være sulten mere. Jeg skal ha’ en følelse af lethed, når jeg forlader bordet. Spiste jeg for meget, ville jeg bare få lyst til at ligge på sofaen, og den går ikke, når man har 2 aktive børn. Så kan jeg jo godt blive sulten igen, så derfor har vi indført 2. aftensmad kl 19.00 inden børnene skal i seng. På den måde respekterer vi også at børnene siger, de er mætte – vi kunne ikke drømme om at sige, de skal spise op. Det ville være det samme som at bede dem overskride deres grænse. Så må de hellere få det ekstra lille måltid.

Hvordan beslutter du dig for, hvad du vil spise?
Jeg mærker efter i maven, hvad jeg har lyst til. Hvis jeg i en periode har spist for lidt grøntsager, kan jeg få sådan en trang til at spise dem igen. Ikke som en tanke, men mere som når man er gravid og får en craving. Pludselig kan jeg mærke, at jeg trænger til at spise kål eller tomater – lidt som når jeg savner et knus eller at være sammen med veninderne.

Spiser du sommetider noget, du fortryder? 
Hvis jeg spiser hvidt brød, kan jeg godt fortryde det, for jeg reagerer kraftigt med ondt i maven og ondt i leddene. Det er ikke gluten, for jeg kan sagtens spise pasta. Det kan også ske, at jeg forveksler træthed med sult. Så kan jeg finde på at spise, hvor jeg egentlig burde gå i seng. Det sker nok et par gange om måneden. Det fortryder jeg også.

Kan du finde på at spise noget særlig godt, hvis du er ked af det?
Nej, der har jeg nok det modsatte. Jeg spiser ikke. Og det er jo det samme bare med modsat fortegn – en måde, ikke at ville mærke sig selv. Så når jeg er ked af det, gælder det om at huske mig selv på at spise.

Spiser du somme tider for meget? 
Ja, selvfølgelig gør jeg det. Især når jeg er ude at spise sushi. Der spiser jeg med overlæg for meget, fordi jeg elsker det. Så tænker jeg, OK, det var et dejligt måltid mad, så må jeg jo vente med at spise, til jeg er sulten igen. Næste dag er jeg ikke særlig sulten, så der spiser jeg bare en lille smule. Tarmene er jo fyldt op.

Hvad gør du, hvis du bliver budt noget, som du ikke har lyst til at spise?
Jeg siger bare nej tak. Det har jeg det ikke skidt med. Man behøver jo ikke at forklare hvorfor. Hvis jeg bare siger, at jeg ikke har lyst, er der jo ingen, der kan diskutere det.

Frister det, hvis der ligger kager og slik, der hvor du skal opholde dig?
Jo, det kan godt friste og så spiser jeg lidt. Men jeg kan også se bort fra det, for der er jo ingen grund til at blive tung af det. Det sker ikke så tit.

Hvilke laster har du? 
Jeg er helt klart mere til mad end til slik, og sådan har det altid været. Mine smagsløg kan bedre li’ salt og surt – end sødt. Jeg elsker chips. Ikke noget med den sunde slags – nej det skal helst være sourcreme&onion. Og gerne med cremefraiche-dip. Jeg køber det meget sjældent, for det er noget af det dårligste, man kan æde. Men er der chips, når jeg er i byen, spiser jeg dem.

Er der noget mad, du helt holder dig fra?
Ja, jeg køber ikke konventionelt dyrkede grøntsager eller spegepølse med nitrit og farvestoffer. Jeg prøver holder mig helt fra det 3. krydderi, som er en smagsforstærker, der også betyder at man ikke kan stoppe igen. Desværre er det i de chips, jeg elsker, men prøver at undgå 🙂 Og det er i boullionterninger, så der bruger jeg øko. Og jeg holder mig fra kunstige sødestoffer – jeg køber aldrig light, måske bortset fra philledelfia light – men jeg går uden om cheasy frugtyoghurt med sødestoffer.

Har du særlige regler i forbindelse med ferier, højtider og sammenkomster?
Nej, det er vist de samme regler, der går igen. Jeg undgår hvidt brød, så jeg tager rugbrød til rejerne.

Hvordan holder du øje med din vægt?
Jeg har ikke ejet en vægt i de sidste 20 år, men jeg mærker det tydeligt på tøjet, hvis jeg har taget på.

Hvordan regulerer du ned, når du har taget på?
Så spiser jeg bare mindre mængder og træner lidt mere. Her efter sommerferien strammede tøjet, så tænkte jeg, hvad har jeg taget på af? Og det var jo hvidvin, grillpølser og is. Men jeg vendte hurtigt tilbage til min egen vægt igen.

Hvad er ellers vigtigt for dig i forhold til mad?
Det er vigtigt for mig at adskille mad og følelser, så jeg spiser hvad kroppen har brug for – og ikke fordi jeg trænger til omsorg, medfølelse eller søvn. Det må jeg klare på en anden måde. Og det er meget magtpåliggende at det hjemme hos os er de voksne, der styrer maden – med hård hånd. Vi italesætter ikke sundhed hos os. Vi serverer sund mad. Og vi serverer nu også usund mad. Men vi tager ansvaret for børnenes sundhed, og underviser dem ikke i, hvad der er sundt og usundt. Det er de ikke klar til – og det har de ikke behov for.

Marie Steenberger er ernæringsekspert og coach.  Jeg har haft den store fornøjelse af udvikle et digitalt kursus sammen med Marie: “Knæk koden til varigt vægttab – sådan gør du.“