Bagt aubergine som trøstemad
Er trøstemad ikke noget af et fy-ord? Er det i orden at tale om at bruge maden som trøst? Det er ikke helt i orden. Mener mange.
Jeg mener, at mad sagtens kan være en god trøster. Og jeg ser ingen problemer i at anrette en lækker tallerken, hvis jeg er ked af det. Vi ved, at god mad glæder og gavner for sanserne og fordøjelsen. Vi ved, vi får det godt, når vi spiser noget lækkert. Hvorfor skulle vi afskære os fra den glæde i de situationer?
Svaret er selvfølgelig at det ikke må tage overhånd. For selvom mad og søde sager kan trøste i øjeblikket, kan det også skabe flere problemer på længere sigt. Hvis det sker tit.
Vi har hver vores foretrukne trøstemad. For mig er bagte auberginer noget, jeg virkelig bliver glad af at spise. Og jeg ved godt hvorfor. Jeg har haft en særlig god oplevelse med det. For nogle år siden var min mand og jeg på ferie på en græsk ø.
Lige før sæsonen. Det blæste lidt for meget. Alt for meget faktisk. Og jeg var ikke helt rask. Vores hotel havde den mest pragtfulde udsigt. Men en stiv storm brasede ind ad døren, når vi åbnede den. Ik så rart. Der var lidt for øde, og der var meget, der endnu ikke var åbnet for sæsonen. Og det blæste. Meget. Alt i alt følte jeg mig altså ikke særlig godt tilpas.
Nå, men vi kørte en tur i den lejede bil. Og kom til en hyggelig lille by, hvor vi besluttede at gå lidt på opdagelse. Der viste sig en fin gammel bykerne med små krogede veje. Smukke døre og masser af blomster. Supergod autentisk stemning.
Lige rundt om et hjørne dukker der pludselig en lille restaurant op. I sol og læ. Og med et firben, der soler sig på muren. En venlig kvinde tager godt i mod os og serverer os det skønneste måltid med … ja, auberginetærte. Nok det bedste jeg nogensinde har smagt.
Hun kom først med de lækreste små retter, vi slet ikke havde bestilt, som om hun fornemmede, at jeg havde brug for det. Hun havde ret. Man kan godt se på billedet, at jeg trængte til noget særligt. Dette måltid, der helt tilfældigt dukkede op, smagte fuldstændig fantastisk. Det redede min dag. Jeg glemmer det aldrig. Det gør mig stadig så glad at tænke på det.
Jeg har altid elsket auberginer, men siden den ferie, har jeg haft et helt særligt godt forhold til dem. Jeg bliver simpelthen så glad, når jeg spiser auberginer. Hver gang. Det er den bedste nyde- og trøstemad for mig.
Så ja, for mig er det totalt i orden at lade mad være mere end næring. Og nydelse for den sags skyld. For mad er meget mere end mad. Det ved vi jo. Mad er hygge, trøst og belønning. Og alt muligt andet. Og det må det gerne være. God mad er en gave – og jeg er dybt taknemmelig.
Lad os da endelig nyde alt det, vi kan komme til. Og spise lækker mad med bevidsthed og god samvittighed. Det må være meningen med god mad. Og når vi ved sådan cirka hvad kroppen har brug for – og følger det nogenlunde, kan vi indimellem sagtens tillade os at gå lidt ud over de sædvanlige grænser. For så husker vi også at regulere tilbage igen lige efter.